PIER HOUSE
Villaen ligger på vej ned til molen med den smukkeste udsigt over fjorden. Fra hallen leder en trappe med frit svævende trin op til villaens store, åbne leverum. Her er der udsigt over fjorden fra køkken, spisestue, stue og den åbne tagterrasse. Husets master bedroom ligger med udsigt til haven, og de øvrige værelser er samlet i stueetagen, hvor der er udgang til den overdækkede terrasse.
Materialevalget er en komposition af en mørk mursten i stueetagen, som en base, en let fiberbeton som facadebeklædning på tagetagen og garagen, og trælistebeklædte felter der giver en varm kontrast.
Villaen er designet til at give de bedste muligheder både for at nyde udsigten og for udeophold dagen og året rundt. I haven er der terrasser i flere niveauer, og omkring huset er der både åbne og overdækkede terrasser på begge etager.

