SEA SHORE HOUSE

På en skrånende grund langs søbredden ligger Sea Shore House med storslået udsigt over vandet. Allerede fra villaens hall bliver man budt velkommen med et kig gennem huset ud mod søen. Huset skal samle familien, så alle føler sig tæt på hinanden, og samtidig har mulighed for at trække sig tilbage. Hallen fører med en bred trappe videre ned i underetagen, hvor køkken, spisestue, lounge og stue breder sig langs den store terrasse mod syd.  

Fra stuen er der udsigt over poolen med søen i baggrunden. Udfor spisestuen byder en pergola, på læ, ly og skygge, der forlænger udeopholdet til langt ud på aftenen og sensommeren. Ud for master-bedroom afdelingen og børneværelserne er der brede overdækkede balkoner med glasværn. Balkonerne skygger også for solen i stuerne nedenfor, så huset er sikret for overophedning.

Næste
Næste

BO